Kylling i karry

Dette er en opskrift på en ægte karryret uden blandingskrydderiet karry. Den stammer fra Jamie Oliver, og jeg har så tilpasset den hist og pist. Jeg har netop lavet den her til aften, og det er en rigtig god hverdagsret, hvor man kan have de fleste ingredienser klar sit stash og hvor man kun skal ud og erhverve kylling og frisk ingefær. Dog kræver det at man bevæger sig ned i en grønthandler og erhverver sig nogle specielle krydderier (som så kan bruges til mange kylling i karry-retter fremover). 

Man steger de hakkede løg i olie, bukkehornsfrø, sorte sennepsfrø og murrayablade (karryblade). Dernæst tilsætter man kylling. Man skruer ned til jævn varme. Tilsæt chili, revet ingefær og hvidløg. Tilsæt gurkemeje, tomat, vand, kokosmælk og salt. Kog i ca. 30 min. 

Forleden tilsatte jeg lidt blomkål i retten, og det fungerede rigtigt godt da blomkål er så mildt i smagen. Samtidigt er det jo en af de sundeste og tungeste grøntsager så det er jo et ekstra plus. 

Ingredienser:

• 3 løg – hakkede
• 2 tsk sorte sennepsfrø
• 1 tsk bukkehornsfrø
• 1 håndfuld murrayablade (karryblade)
• kyllingefillet i stykker
• chili (- ca. 3 hvis friske)
• 2 ingefærknolde (tommeltot-størrelse)
• 2 fed hvidløg
• 1 tsk gurkemeje
• 1 dåse tomat (eller 6 friske)
• 1 dåse kokosmælk
• 1 glas vand
• 2 tsk salt
• Evt. blomkål

Japansk-polsk-fransk kartoffelsalat

Denne her salat passer ikke helt ind i min intention om “logistisk nemme” retter (og dog). Men denne kartoffelsalat er rigtig god, lidt anderledes og så har jeg selv opfundet den. Dog, meget inspireret af den kartoffelsalat man får på Sticks’n'Sushi – derfor kalder jeg den i første omgang japansk. Kartoffelsalaten er i modsætning til den traditionelle danske kartoffelsalat moset groft. Derudover er der noget stærkt i – jeg går ud fra det er wasabi – men da jeg ikke har haft det hjemme de gange jeg har lavet den, har jeg fundet ret brugbare alternativer. Deraf det polske og det franske. 

Man skal bruge nogle kogte kartofler og et par kogte gulerødder. Man moser dem groft. Man tilsætter lidt creme fraiche eller yoghurt naturel (helst Kløvers sødmælks, den er klart favoritten her). Et lille stykke løg hakkes fint og puttes i. Det smages til med stærk sennep – fx. Diijon, eller polsk “czan” (en slags peberrodscreme) eller – wasabi hvis dette haves. Jeg synes godt det må have lidt bid. Salt tilføjes. 

I princippet er den jo næsten som en almindelig, men stærk “dansk” kartoffelsalat – rent ingrediensmæssigt. Dog synes jeg det gør et-eller-andet ved smagen, at konsistensen er anderledes og at smagen både er stærk (fra sennep/czan/wasabi) og sødlig fra gulerødderne.

PS. Jeg kommer lige i tanke om, at man vist kan putte agurk i også – ikke at de smager af noget, men de tilfører salaten en vis knasen. De skal naturligvis rives halv-fint.

Salat med tomat og appelsin

Nu vi er ved salater. Jeg kom i tanke om denne skønne salat. Man kan lave den på rødkål, grøn salat eller helt uden salat/kål. Det vigtige er sammensætningen af tomater og appelsiner – drysset med sort peber og salt, citron og olivenolie. Det smager fortrinligt sammen. Jeg tror der skal lidt flere tomater i end appelsiner – men det er jo smag og behag.

Arabisk salat

Denne her opskrift fik jeg af kokken på et palæstinensisk rehabiliteringscenter, jeg arbejdede på som volontør for mange år siden. Salaten er overraskende i sin friskhed og samtidig er den supernem. 

Man skal bruge tomater, agurk, bredbladet persille, helst frisk chili, citron og salt.

Tomater ad hoc + agurk skæres i små små tern, en håndfuld persille hakkes og tilføjes. Chili efter smag – hakkes og tilføjes. Drysses med salt og citron. Salaten må gerne være stærk på chili, citron og salt, så vær gerne rundhåndet. Er I mange, og har du købt for lidt tomat, kan du tilføje bulgur eller cous cous – det er vist med i salaten “tabuleh” som muligvis er det officielle navn på denne salat.

Vietnamesiske forårsruller

Dette her er en lidt besværlig opskrift. Eller, den kræver mange mærkelige ting som ikke fås særlig mange steder. Til gengæld er den ret let når man først har fået fat i alle tingene. 

Forårsrullerne laves af tynde rispandekager, som fås hos grønthandlere. De er færdiglavede og skal bare blødgøres i kogt, varmt vand. Derudover skal der risnudler i. Disse fås også hos almindelige grønthandlere og de skal også bare lige have lidt kogt vand over sig. Derudover skal man anskaffe sig noget Hoisin sauce og noget “plum sauce” som også fåes hos grønthandlere.  

Man blødgør en rispandekage ad gangen i varmt vand. Den fyldes med: stegt and (jeg plejer faktisk at bruge stegt kyllingefilet… Synes and bliver så sejt nogen gange. Jeg tror man kan fylde hvad som helst i dem, bare det ikke er for store bidder og “fylder” for meget for så går pandekagen i stykker). En god idé er at blande Hoisin saucen over kødet når man har færdigstegt det, så dressingen bliver jævnt fordelt. Alternativt kan man komme en klat i hver forårsrulle. Dernæst fylder man: risnudler, lidt salat af en art, lidt bønnespirer, lidt mynte og evt. lidt agurk i hver rulle. Den foldes sammen så den ene ende er lukket.  Det kan godt være svært at undgå de går i stykker, så vær forsigtig.

Hver forårsrulle dyppes i plum sauce og eller en dressing af riseddike og sød chilisovs.

Det vigtige i denne ret er blandingen af Hoisin sauce, mynte og fornemmelsen af de sprøde med fade risnudler. Man kan variere resten af indholdet efter smag og behag efter min mening.

Grøntsagsrisotto

Jeg var til lørdagsfrokost med mine gamle studieveninder hos Karin i dag. Hun havde – til vores store glæde – lavet en dejlig risotto serveret med brød, manchego ost og dadler til. Perfekt menu til en uformel lørdagsfrokost med veninderne.

Til grundrisottoen havde hun blot tilføjet frisk timian og stegte røde peberfrugter i tern. Hun havde brugt en kyllingefont af god kvalitet (dvs. ikke Nettos billigste…) og spædet en god chardonnay i. Meget meget skøn ret.

Zurek – polsk surdej-suppe

Jeg skal til at lave zurek. Dette er mit andet forsøg nogensinde. Første forsøg endte, da mine flasker med surdej eksploderede i køkkenet. Dejen kom aldrig helt af, og da vi flyttede, fandt jeg rester rundt omkring. Jeg lærte den vigtige lektie aldrig mere at komme surdej på glasflaske – det kunne have gået rigtig galt, men der skete altså ikke menneskeskade. 

Denne gang håber jeg det lykkes. Jeg har dog ikke så meget tid til at forberede surdejen i, kun 24 timer, da jeg gerne vil servere den i morgen. Måske bliver jeg tvunget til at vente til lørdag aften med at servere den. Opskriften jeg følger, er Ciocia Marysias (Tante Maria) opskrift. Hun er en ældre dame på næsten 80 der dyrker alle tænkelige grøntsager, bær og frugt i sin gamle have på landet nede sydpå i Polen. Hun laver altid mad, og der serveres gerne 2-3 forskellige ostekager hvis man besøger hende. Jeg forstår hende ikke – men har fået oversat denne opskrift af hende på old-school ægte zurek. Jeg håber det lykkes. 

Opdatering:

Fredag:

Jeg har nu rørt rundt i surdejen jeg lavede i går. Pga uheldigt melorms-incident forleden, havde vi ikke hvedemel eller rugmel i huset og jeg så mig derfor nødsaget til at prøve med havregryn. Allerede nu afviger jeg fra tantens opskrift. Det skal nok gå godt! Ellers, under normale omstændigheder, blander man 250 gr rugmel med 1 l vand og nogle brødskorper af en art. Så skal det bare stå lunt i 24 – 48 timer, hvorefter det hældes på flaske og på køl. Her er en vigtig note: hæld det IKKE på glasflaske, og luk IKKE helt tæt. Lortet kan eksplodere. Jeg har så forsøgt med: 2 dl (ca.) havregryn), 1 l vand og nogle skorper af alm. franskbrød. Jeg ved ærlig talt ikke hvad det ligner lige nu. 

Ingredienser – surdej:

• 250 gr. rugmel
• 1 l. vand
• Et par brødskorper

Søndag: I aften skal suppen laves. Surdejen ser tvivlsom ud – men det SER jo bare ikke for lækkert ud sådan noget surdej.. Jeg skal ned og købe lidt bacon, for de spareribs jeg havde regnet med at bruge, blev spist torsdag aften alle sammen. Jeg regner med at koge en lille suppe på gulerødder, selleri, løg og hvidløg. Suppen blandes med ½ – 1 l. surdejs-blandingen (zur). Derefter smages den til med merian, fløde, salt og peber. Til sidst putter jeg lidt bacon i. Hvis suppen bliver god, vil jeg toppe den med kogte æg – de skal jo i hvis det skal være helt rigtigt. Plan B er pizza.

Ingredienser – suppen:

• Et par gulerødder
• Lidt bladselleri 
• Et par løg 
• Et par fed hvidløg 
• Lidt hønsebouillon 
• ½ – 1l. zur (surdej)
• Merian
• Salt og peber
• Fløde
• Evt. et helt kogt æg
• Evt. lidt røget bacon eller pølse

Søndag aften: Så har vi fortæret suppen. Den var ikke helt som jeg synes den skulle være. Jeg tror jeg næste gang vil lade surdejen stå i 14 dage. Den havde helt klart den syrlige smag som er så speciel, men den kunne have været mere kraftig. 

Jeg kogte 700 ml grøntsagssuppe og hældte ca. 700 ml surdejsblanding i. Jeg blendede det hele med en stavblender. Smagte til med salt, peber og merian. Serveret med stegt bacon på toppen.

Brød med valnødder og blåskimmelost (fougasse)

Jeg har prøvet denne opskrift fra yndlingsbladet “Mad og venner” hvor den blev præsenteret af ejeren af lagkagehuset – det er mange numre siden. 

Man laver en almindelig dej med olivenolie i. Den er beskrevet som: 20 gr gær, 2 tsk salt, 450 gr hvedemel, 2 1/4 dl. vand, 1 spk. olivenolie. Man kan sikkert lave den på alle mulige måder – med mindre eller mere olie i, med mindre gær, koldhævet etc. Dejen i sig selv er ikke noget særligt, men det er fyldet.

Efter den har hævet en times tid, skæres den over i 2. Man flader klumpen ud til en ca. 1 cm tynd rektangel. Den bliver ca. 25 x 15 cm. Jeg har oplevet at jo tyndere den er, des bedre. Derefter drysses der med valnødder og blåskimmelost. Man kan jo variere mængden efter hvor vild man er med disse ingredienser. Jeg kan bedst lide valnødder, så dem var jeg meget rundhåndet med, og nok lidt mere tilbageholden med osten. Derefter lukkes dejpladen over sig selv, og man trækker lidt i enderne og skærer ridser hele vejen ned i bredden, så der kommer huller hele vejen igennem dejen (den skal ligne en rebstige i følge opskriften). Det vigtige, tror jeg, er, at der kommer hul igennem dejen, så osten får lov at boble ud, når den bages.

Derefter hæver den igen en times tid, pensles med olie og drysses med salt. Bages v. ca. 200 gr i ca. 20 min.

Brødet er bedst lige efter bagning, men det kan sagtens fryses ned til senere. Det skal helst varmes i en ovn, hvis det har været frosset ned. Dette skyldes, at dejen indeholder olie, og den bliver derfor nemt tør. Vi serverede det til ostebordet til vores barnedåb, og det blev spist rub og stub. Jeg synes det er en genial snack, og forestiller mig at det ville gå ret fint til en rødvinsaften med veninderne.

Pasta med olivenolie og hvidløg

Ok, dette her er en pastaret for de desperate. Hvis man bare ikke har noget i huset og ikke gider gå ned og hente takeout. Det er rent faktisk en officiel pastaret i Italien. 

Hvidløg hakkes fint med basilikum. (Feinsmeckere vil påstå at man ikke kan bruge tørret basilikum til dette, men det er løgn, det kan man godt, men frisk er selvfølgelig bedre). Blandes med chili-korn og olivenolie. Dressingen hældes over spaghetti. Vips vaps færdig pastaret. 

Retten kan varieres med rucula og citron hvis man er lidt avanceret.

Pasta med spinat

Denne pastaret er sundere end de fleste fordi der er spinat i – og det er jo sundt. Jeg bruger frossen hel spinat, men frisk eller hakket frossen kan selvfølgelig også bruges.

Hvidløg steges i olivenolie. Spinat hældes ved. Hvis optøet, kan man lige vride det, så bliver retten mindre vandet. Hvis smørreost a la philadelfia haves, kan man putte en klat i. Man kan også bruge fløde eller smør – men det gør jo retten lidt fed. Man kan sagtens udelade det. Herefter smages det til med muskatnød og salt og peber. Evt. citron. Man skal bruge ret meget spinat, da det ikke fylder meget. Jeg laver altid spinatsovsen i en halvdyb stegepande og vender spaghettien i inden servering.  

Ingredienser:

• Frossen/optøet helbladet spinat 
• 2 – 3 fed hvidløg muskatnød (jeg bruger ca. 2 knivspids) 
• Evt. philadelphia smørreost/fløde/ricotta ost/mozzarella eller smør
• Godt med salt og peber