Jeg er ikke særlig god til at bage kage. Det minder mig om gigantopvaske, kaos i køkkenet og kager der falder sammen. Men jeg fik denne opskrift på Mississippi Mudcake engang på mit gamle studiejob, og jeg har bagt den flittigt siden hver gang der har været en lejlighed af en art, hvor jeg skulle give kage. Den er super lækker, bliver altid spist op og den er let at lave.
Undervejs får man brug for en stor skål, en kasserolle/gryde, en springform og en elpisker.
Varm 60 gr chokolade med 60 gr smør. Knus kiksene og hæld massen over. Mas det sammen i springformen. Varm resten af chokoladen og smørret. Pisk æg og sukker til det skummer, tilsæt fløde og den smeltede chokolade-smør masse. Pisk et par minutter. Sæt springformen i ovnen 180 gr i 45 min. Hvis den skælver, giv den lidt mere.
Server kagen med creme fraiche og evt. frisk frugt. Kagen kan holde sig længe og kan stå både ude og i køleskab.
Ingredienser:
- 1 pakke mørk chokolade (200gr)
- 4 æg
- 1 dl. lys moscodavo sukker
- 1 dl. mørk moscodavo sukker
- 1 pakke smør (rigtig smør)
- ½ pakke digestives
- en kvart fløde