Jeg var til lørdagsfrokost med mine gamle studieveninder hos Karin i dag. Hun havde – til vores store glæde – lavet en dejlig risotto serveret med brød, manchego ost og dadler til. Perfekt menu til en uformel lørdagsfrokost med veninderne.
Til grundrisottoen havde hun blot tilføjet frisk timian og stegte røde peberfrugter i tern. Hun havde brugt en kyllingefont af god kvalitet (dvs. ikke Nettos billigste…) og spædet en god chardonnay i. Meget meget skøn ret.
Alle mine risottoer laves mere eller mindre med samme grundingredienser, men med forskellig font/bouillon og hovedingredienser. Risottoerne kan varmes op dagen efter, men jeg vil nok undgå at varme risotto med rejer op igen. Man kan spæde lidt vand i bunden så det ikke brænder på.
Normalt vil der i risotto-opskrifter indgå parmesan i selve forberedelsen. Jeg synes det bliver for fedt og snasket, og jeg vælger altid bare at servere den i min uundværlige bodum-parmesanrive-skål ved bordet. Så kan folk selv vælge hvor meget de vil have på. Os, der er parmesan-afhængige kan så vælge at skovle løs…
Normalt skal der også en sjat hvidvin i risotto. Det er helt klart bedst, og jeg elsker hvidvin og vil i princippet benytte enhver lejlighed til at bruge hvidvin i mad (for så kan man også få et glas bagefter). Men det er ikke altid lige man har en ved hånden, eller synes man skal åbne en vin osv. Derfor fryser jeg gerne vin ned hvis jeg har en rest der ikke bliver drukket. Man kan fryse dem i normale isterningeposer og putte sådanne et par tern i risottoen. Det kommer sig ikke så nøje om det er rød eller hvid. Rødvin i svamperisotto er feks. ganske fint. Har man ingen af delene, kan noilly prat eller anden stærkere vin bruges. Jeg har aldrig prøvet portvin, men jeg er overbevist om at det kunne være ret genialt. Øl fungerer også fint, men Martini er altså ret gennemtrængende og lidt klamt.
Risene steges med hvidløg, løg og gulerod, evt. bladselleri. Derefter spædes der til med vin og bouillonvand til risene er al dente. Den færdige konsistens skal være som risengrød ca. Apropos risengrød. Normalt bruger jeg risotto-ris, men engang forsøgte jeg mig med grødris og det var helt fint faktisk. De bliver lidt mindre sprøde, og er lidt mere runde i formen. Men grødris opnår jo det med at smelte sammen med sovsen og optager smagen af den sovs man laver, så hvis intet andet haves, kan grødris sagtens bruges.
Endnu en opskrift på risotto (nu vi er ved det). Den kan jo faktisk bare varieres i en uendelighed alt efter hvad man godt kan lide. Denne risotto laver jeg med frosne tigerrejer, som jeg næsten altid har i fryseren. En super ret at lave hvis køleskabet ellers er tomt.
Jeg steger gulerødder, løg, hvidløg med risottoris. Herefter tilføjes bouillon sjatvis (som regel vil jeg nok bruge grøntsagsbouillon her), en tomat eller to og når risottoen er næsten færdig, dumper jeg de frosne eller optøede rejer i. Man kan drysse med persille og putte godt med peber i.
Min mand siger jeg skal angive mængder – men det varierer fra gang til gang og afhænger af hvad man har lyst til. Men som hovedregel i risottoen bruger jeg en dl ris per person. Jeg synes resten må være en skønssag – hvor mange rejer har man tilbage i posen, hvor mange gulerødder er der lige osv.
Denne risotto kan man også spise kold dagen efter, men jeg ville ikke varme den op igen da jeg ikke tror det er helt ok at varme rejer op.
Nu vi er ved risotto, kan jeg afsløre, at risotto er min favorit ting at lave, når man får gæster eller bare skal have noget lækkert og nemt. Risotto er vildt nemt, det feder vist, men det er da bedre end en fed pastasovs med fløde… Anyways. Min favorit må være svamperisottoen. Den skal naturligvis ikke laves af champignoner fra Netto, da de ikke smager af noget. Man kan sikkert bruge alm. Karl-Johan svampe, men det har jeg faktisk aldrig prøvet. Jeg har altid brug selv-hentede svampe, som efterfølgende er hængt til tørre og vakuumpakket. Disse svampe er udelukkende rørhatte og her iblandt (hvis vi har været heldige) også Karl-Johan svampe. Men altså almindelige pæne, ikke for “gamle” rørhatte uden orm og snegle.
Jeg steger hvidløg, bladselleri hvis det haves i huset, gulerødder i tern, som regel lidt løg og risottoris i en blanding af olivenolie og smør. Herefter hældes en god sjat hvidvin eller øl i. Jeg har engang i desperation brugt Martini (sød) men dette kan ikke anbefales. Jeg har derimod brugt en anden version af Martini , Noilly Prat (mindre sød) med held.
Dertil sjatputter jeg bouillon af grønt/høns eller okse alt efter hvad jeg har. En hjemmelavet font kan selvfølgelig snildt bruges, men det har jeg sjældent i huset.
Jeg smuldrer de tørrede svampe i risene og tilsætter evt. en tomat eller to for lidt sødme og farve. Når risene er al dente og sovsen fast serveres risottoen med et drys persille og parmesan i lange baner.
I aften skal vi have tomatrisotto.
Jeg har indkøbt soltørrede tomater, og en masse friske tomater. Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg vil lave den, men jeg har tænkt mig at afprøve den safran jeg købte til min mor på en rejse til Egypten for 10 år siden – og som hun aldrig har fået brugt. Jeg ved ikke helt hvordan safran egentligt smager, men det skal i i følge Mad & venners opskrift på tomatrisotto, så det skader vel ikke at prøve.
Derudover skal der selvfølgelig hvidløg, løg, hønseboulilon, en klat smør og parmesan i lange baner. Opdateres efter afprøvning….
Opdateret:
Ja, det var virkelig en god risotto, og den anbefaler jeg lige videre. Jeg endte med at bruge balsamicoeddike, hønsebouillon, tørret chili og 5 store tomater. Jeg tror en sjat hvidvin ville have gjort underværker, men jeg er ikke sikker på hvad den der safran lige gjorde. Måske var den med til at gøre det lækkert, men jeg tvivler taget dens alder i betragtning…. Næste gang vil jeg nok krybe til korset og selv langtidsbage nogle tomater i stedet for at bruge soltørrede. De smager en anelse kunstigt sødt, og er egentligt ikke særlig lækre. De kunne godt undværes i hvert fald.
